Store Bededag for Aarhus i morgen

Kære PRAY WITH AARHUS venner

Lad os bruge Store Bededag, som den er tænkt og fylde den med bøn for vores by!

I morgen kl 19.30-21.00 samles kristne fra mange forskellige kirker i Aarhus til bøn i Globus 1 (Gudrunsvej 3, Brabrand). Kom og være med til at gå på knæ for byen og vores land!

ÅVM er medarrangør og Aarhus Gospel Singers medvirker. Vi ses…..på knæ.

Se flyeren for arrangementet her:

Bøn for byens bedste

Det er nu snart tre uger siden, at fastetiden sluttede, og jeg håber, at tiden har været så rig og udfordrende for jer, som den har været for mig. Pray with Aarhus betød for mig fordybelse og nærvær med Gud, og samtidig er jeg også blevet udfordret på min egen praksis i forhold til vores by.

Men selvom fasten er ovre, så har vores by stadig brug for forbøn! Og vi har stadig brug for at blive mindet om vores kald til at være gode nyheder for byen. Derfor vil jeg gøre opmærksom på et arrangement, som Evangelisk Alliance og Kirkernes Integrations Tjeneste arrangerer St. Bededag, d. 4. maj.

St. Bededag opstod oprindeligt, fordi man ønskede at samle en række helligdage i løbet af året, så der nu kun var en stor helligdag, som var dedikeret til bøn og faste for nationen, for Danmark – lidt ligesom vi har gjort med Pray with Aarhus! Det er denne tradition, arrangørerne gerne vil videreføre.

Arrangementet foregår d. 4. maj, kl. 19.30-21.00 i Globus 1 i Gjellerup (Gudrunsvej 3, Brabrand). Aarhus Gospel Singers, som er en del af Aarhus Valgmenighed, deltager. Kom og vær med til at lovsynge Gud og bede for vores land!

Se flyeren for arrangementet her:

Fasten er slut!

Siden Askeonsdag har jeg fastet fra bl.a. internet-aviser. I starten var det en overraskende stor udfordring, men efter kort tid oplevede jeg en lige så overraskende frihed over ikke at skulle forholde mig alverdens mere eller (oftest) mindre relevante nyheder. Der har været befriende mindre støj i min tilværelse. Nu overvejer jeg så, om jeg skal fortsætte denne vane for ikke at sætte friheden over styr.

Samtigt med at jeg har fastet fra en række ting, har jeg glædet mig meget over oplevelsen af at stå sammen med jer andre om at faste og bede for Aarhus. Min oplevelse er, at mange af os har fundet det meget menigsfyldt at løfte byen og dens mennesker op til Gud.

Jeg synes, vi har fået byen mere ind under huden og tror vi i den kommende sæson vil opleve, hvordan vi selv bliver en del af bønnesvaret på vores bønner.

Selv om Pray With Aarhus og fasten slutter for denne gang, må bønnen for Aarhus selvfølgelig ikke dø ud. Gud er ikke færdig med Aarhus, så lad os fortsat være udholdende i at gå på knæ for den by, vi er sendt til.

Lad os blive ved med at se byen, elske den og være til velsignelse her.

Tak til alle jer der har været med! Del endelig jeres oplevelser med fasten i jeres missionale fællesskaber/klynger/celler.

“Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.” (Gal 6,9)

Glædelig Påske til alle!

Bøn er afgørende for norsk menighed

Allerførst tak til alle jer som var med til at bede for lørdagens demonstrationer her i Aarhus. Flere af os oplevede, at der var englevagt omkring byen. Og det giver god mening taget i betragtning, at der ikke var mere ballade og kun få blev anholdt. Så tak til jer som med foldede hænder kæmpede for byen.

Og så til noget andet. Gennem de seneste år har vi i ÅVM fået en god relation til IMI-kirken i Stavanger, Norge. En menighed som på en række områder ligner vores. De er ca 800 medlemmer og arbejder også med missionale fællesskaber og cellegruper.

Lige som ÅVM er IMI-kirken med til at gå foran i deres norske kontekst. Desuden ser de flere og flere komme til tro på Jesus. Det meste af Stavanger ved, også hvad IMI-kirken er, fordi de hvert år holder Godhedsfestival, hvor de velsigner byen med praktisk arbejde.

Egil Elling Ellingsen er præst for menigheden og i dette videoklip fortæller han om, hvordan bøn er afgørende for drømmen om at se Guds rige komme tydeligere i Stavanger.

 

Kunsten at være taknemmelig!

Da jeg afsluttede gymnasiet glædede jeg mig helt vildt til det næste projekt i min livshistorie – at tjene penge og komme på jordomrejse! Det var ren fornøjelse, men der gik ikke længe, før jeg igen begyndte at se frem til næste step på min selvrealisering – at flytte hjemmefra og begynde på studie. Nu er jeg aktiv studerende, og glæder mig allerede til næste step – at blive en fast bestanddel på arbejdsmarkedet, at få hund og kat, egen græsplæne, børn og alt det der. Langsomt opfatter jeg, at der danner sig et mønster, hvor jeg altid ser frem til det næste, som skal ske. Det er både godt og skidt – for det er godt at glæde sig, men hvor gemmer taknemmeligheden sig henne?

I Pray With Aarhus ugebedeplanen beder vi hver lørdag i fasten for arbejdspladser og arbejdsløse. I denne faste er det blevet en helt særlig bøn for mig, fordi jeg har nær familie, som er blevet arbejdsløs efter endt studie. Når jeg oplever, hvor demotiverende og anstrengende det er at skrive et utal af ansøgninger dag efter dag, med et meget lille håb om bid – så minder det mig om at være taknemmelig for det sted, hvor jeg er. Det minder mig at være taknemmelig for alt det, som jeg har fået givet.

Alt sammen lærer det mig at bede en ydmyg og taknemmelig bøn, som er blevet min trofaste følgesvend i livet, og som jeg vil slutte denne blog med. Bønnen minder mig om, at jeg i alle livsforhold har noget, som jeg kan sige Gud tak for. Så venner – lad os møde påsken med: Taknemmelighed!

Tak Gud for det, som du giver.
Tak Gud for det, som du ikke giver.
Tak Gud for det, som du tager.
Tak Gud for det, som du ikke tager.

Indlægget er skrevet af Kristoffer Simonsen

Demonstration af kærlighed

Som mange måske ved, er det i morgen, lørdag, at den længe ventede – og måske længe frygtede – demonstration arrangeret af den antimuslimske organisation Danish Defence League løber af stablen. Gruppen ser Islam som en trussel mod vores samfund og har valgt at hold en international demonstration i Mølleparken for at give udtryk for deres holdninger.

Og hvordan skal man så forholde sig til det? Selvom vi aldrig vil kunne dele muslimernes tro, så har Gud jo ikke kaldet kirken til at bekæmpe andre trosretninger. Tværtimod har Gud sendt sin kirke til at skabe fred, hvor der er sået splid, til at tage sig af de marginaliserede og til at elske sine fjender. Men det betyder samtidig, at jeg ikke har nogen ret til at hade Danish Defence League, hvor forkerte jeg end synes deres holdninger er; hvis jeg hader dem, som hader, skaber jeg jo ikke fred, men jeg optrapper konflikten.

Der vil være en moddemonstration i morgen, som kalder sig ”Aarhus for Mangfoldighed”. Man vil skabe en folkefest og hylde forskelligheden og demokratiet i vores by. Jeg ved, at der vil være ÅVM’ere til stede. Har man lyst til at være med, mødes de kl. 12.50 ved indgangen til Ridehuset.

Mit håb for denne demonstration er, at den kan vise verden, at Aarhus ikke er en fremmedfjendsk by, og at de kan vise glæden over mangfoldigheden frem. Men demonstrationer har sine begrænsninger; man kan ikke give Guds kærlighed til mennesker ved at demonstrere. Man kan ikke tjene andre, ligesom Jesus tjente os, ved at udråbe sine holdninger i flok – uanset hvor gode ens holdninger er.

Guds kærlighed møder jeg i andre menneskers anerkendelse af mig, i deres selvopofrelse for mig, i deres forbøn for mig. Skal jeg elske min by, må jeg finde ud hvordan det helt konkret ser ud, at jeg giver mig selv for de mennesker, jeg møder i min dagligdag. Had og splittelse kan kun elskes væk, og derfor vil jeg bruge resten af min faste på at finde ud af, hvordan det skal komme til udtryk. Jeg må finde ud af, hvad de gode nyheder er der, hvor jeg er, og hvordan jeg kan tjene de mennesker, jeg er iblandt.

Indlægget er skrevet af Poul Kristensen

There is no holiness but social Holiness

Citatet jeg indleder med, er af John Wesley, der gennem sin gerning som præst, har hjulpet millioner af mennesker til et møde med Kristus.

Og når man tænker over hans ord, er det så ikke sandt? Kan vi være hellige uden at påvirke de mennesker der er omkring os? Kan vi kalde os kirke, hvis ikke der er kærlighed, mildhed, omsorg, sandhed og godhed?

Og måske endnu mere vigtig, kan vi være kirke, hvis vi holder alt det for os selv?

Jeg ved det fra mig selv. Intet har bragt mig så tæt på Gud, som den kærlighed jeg har fået fra andre, når de har bedt for mig, når de har fortalt mig hvem han er, vist mig det og mindet mig om det.

Der findes ingen mennesker, der ikke er et produkt af deres opdragelse, deres omgivelser eller deres venner. Så hvordan skal verden nogensinde komme til tro, hvis ingen viser dem, hvem Gud er?

Hvis kirken ikke skaber en kultur, hvor kærligheden er størst af alt, og hellighed er at elske Gud og næsten?

Vi er kaldet til at lade os elske af Gud og vores næste og vi er kaldet til at elske med alt, hvad vi er.

Det er hellighed.

Indlægget er skrevet af Helga Døssing, præst i Aavm

Bag facaden i Århus

I Pray With Aarhus vil vi gerne give opmærksomhed til et diakonalt arbejde blandt byens ”fattige, faderløse og enker”. Læs nedenstående artikel og kontakt gerne Gadecafeen, hvis du har lyst til at være frivillig.

”Det er en fantastisk sommeraften i Mølleparken sidst på aftenen, ænderne svømmer rappende forbi, flere grupper mennesker sidder stille rundt i parken og nyder livet. På en bænk møder vi en afrikansk kvinde med benet i gips, hun er meget beruset og helt alene og har stærke smerter, hun er en personlig kristen, og vi får lov til at bede for hende, efter et minut løfter hun pludselig benet op i vejret, tårerne triller ned af kinderne og hun råber ”Hurraaa, Hurraaa smerten er væk”.

Dette møde var starten på vores relation til denne kvinde. Hun kom tit hos os, hilste altid når vi mødte hende i byen, altid glad på trods af sit hårde liv, vi mistede hende desværre i januar i år på grund af en overdosis; hun blev fundet ved toilettet i Mølleparken. Vi er sikre på, at vi skal se hende igen.”

Dette er blot en af de mange historier, vi kan fortælle fra Gadecaféens arbejde i Aarhus. Vores håb er at vores arbejde kan motivere narkomaner, alkoholikere og hjemløse til at starte et nyt liv uden misbrug. Vi holder til i Frelsens hærs café og alle er selvfølgelig velkomne hos os. Gæsterne kan få lidt mad og kaffe/the, og de kan få en snak med en af de frivillige, som er fra forskellige kirker i Århus (Citykirken, Bykirken og Frelsens hær).

Der kommer ca. 10-35 gæster hos os, vi har en andagt hver gang med lovsang og en livshistorie/andagt fra en af vores medarbejdere. Vi tror på Guds kraft og beder gerne for vores gæster – hos denne gruppe er der altid noget, der skal bedes for! Også på gaden får vi lov til at bede med mennesker, bønner om at de må få tilgivelse fra deres synd, at de må forstå sandheden om Gud og Jesus og bønner om helbredelse.

Vi vil blive glade, hvis du vil bede for os:

• Bed for at mennesker, der lever ”bag facaden” må opleve Guds stærke kraft til deres ånd, sjæl og legeme.
• Bed om englevagt og visdom, når vores medarbejdere snakker med gæsterne.
• Bed for vores økonomi, og om at vi må kunne rejse penge til vores arbejde.
• Bed om ”enhed blandt alle kirker” i Århus, så vi kan stå sammen om et arbejde som Gadecaféen.

Du er også meget velkommen til at blive frivillig i Gadecafeen! Bare kontakt os.

Må Jesus velsigne dig rigtig meget i dag!

Daglig leder
Ruben Sortberg, rubensortberg@sol.dk
www.gadecafeen.dk

Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie

Jesus fortæller i Johannesevangeliet kap 8, at den, som gør synden er syndens træl, men at Jesus er kommet for at sætte os fri af syndens trældom. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie (Joh 8,36). Vi er frie. Vi er frie fra syndens straf, frie fra syndens magt og en dag skal vi også være frie for syndens eksistens i vores liv. Men vi er allerede gjort frie af syndens magt.

Når vi faster, så faster vi fra at opfylde forskellige behov i vores liv. Vi praktiserer vores frihed i forhold til de behov, som ellers gerne vil bestemme vores adfærd. Behov er selvfølgelig ikke det samme som synd. Vi har mange naturlige behov, som ikke er forkerte, men når vi synder, så gør vi det altid for at tilfredsstille et behov i os selv. Et behov, som har overbevist os, og som forsøger at lægge bånd på den frihed, som Kristus har vundet for os.

Men Kristus har sat os fri fra at være trælle af alt andet end ham. Synden er ikke herre over mig længere, og mine behov er ikke herre over mig længere. Jeg behøver ikke indvillige i synden for Jesus har sat mig fri. Den frihed fejrer og mærker jeg, når jeg faster. For når jeg faster, så fortæller jeg mine behov, at det ikke er dem, der bestemmer.

For Jesus har sat os fri.

Fortsat god fastetid!

Indlægget er skrevet af Poul Nyborg (præst i Aavm)

Galgebakken

Hvor Ny Munkegade ender, på den sydlige side af Aarhus Universitet, hvor Matematisk Institutut ligger i dag, lå i middelalderen Galgebakken.

Her på Galgebakken blev tyve og andre forbrydere hængt igennem flere hundrede år. Hængning og dødsdomme blev i Danmark brugt helt frem til slutningen af 1800-tallet, men særligt meget – og for små ting – i middelalderen. Ifølge Jydske lov skulle enhver, der havde stjålet noget af en værdi over en 1/2 mark eller det der cirka svarede til værdien af en halv ko, hænges.

Den dømte blev ført til Galgebakken fra domhuset midt i byen. Ud gennem Munkeport og op ad Ny Munkegade, der dengang hed Galgebakkevej. Oppe på Galgebakken ville han møde en flok af tilskuere, der var kommet for at overvære hængningen. Hængningen foregik relativt hurtigt, men den døde ville efterfølgende – til skræk og advarsel for andre – blive hængende indtil kroppen faldt ned af sig selv.

I fasten og i lyset af påsken er det et sted jeg selv kunne tænke mig at besøge. En påmindelse om vi mennesker afstand til Gud og den store menneskelige lidelse Jesus gennemgik for vores frelse.

Indlægget er skrevet af Peter Cochran Bech, Pray With Aarhus’ kirkehistoriker